Dette trivselshæfte er et pædagogisk værktøj designet til at give læreren et indblik i elevens hverdag, tanker og sociale dynamikker. Hæftet fungerer som en forberedelse til den individuelle elevsamtale og dækker alt fra grundlæggende vaner (søvn og kost) til mere komplekse emner som klassetrivsel, ensomhed og det digitale liv på sociale medier.
Gennem en blanding af skala-målinger, refleksionsspørgsmål og kreative opgaver som “Tryghedscirklen” og “This or That”-runder, får eleven mulighed for at udtrykke sine behov og styrker. Hæftet har et særligt fokus på at styrke elevens selvværd og identificere, hvor i skolen barnet føler sig mest tryg. Det er ikke en test, men et dialogværktøj, der bygger bro mellem elevens oplevelser og lærerens støttemuligheder, så der kan skabes et trygt og inkluderende læringsmiljø for alle.
Hæftets opbygning:
- Forside
- Indledning (brev til eleven) som udfyldes med elevens navn og lærerens navn
- Min hverdag (temperaturmåling)
- Mine venner og fællesskabet
- Tryghedscirkelen
- Undervisning og læring
- Mit digitale liv
- Tryghed og tanker
- Mig selv (Selvværd og motivation)
- Vidste du det om mig
- This and that – lynrunde

Slutteligt i kompendiet finder du et forældrebrev, som man kan udfylde.
Hæftet er opbygget således, at man kan undlade nogle sider – f.eks. hvis ikke man synes, det har relevans. For at få det fulde billede, lader jeg eleverne udfylde hæftet alene og deler hæftet op, f.eks. i 3 afsnit, således det ikke skal taget i en omgang.
Efterfølgende taler jeg med eleverne om de emner, som er vigtigst at følge op på. Det er meningen, at man sammen med eleven skal tale om tingene og plukke i det, som man f.eks. gerne vil have med til skolehjemsamtalen.
Du finder hæftet her: TRIVSELSHÆFTE