Håndarbejde, Sy

Sy et bogomslag

I HDS har mine elever fået til opgave, at designe og sy deres egne bogomslag. Hver elev fik en kinabog udleveret – her kunne man i stedet have brugt en engangshæfte.

Eleven skulle sy et omslag, dekorere den og tilføje den en lomme til en eller flere blyanter.

Materialer:

Stof – f.eks. bommuld/lærredsstof

Stof i forskellige andre farver til at klippe bogstaver eller figurer ud af.

Elastikker (til blyantslommer)

Pyntebånd (til kapitelsnore og pynt)

Tip: Lad eleverne stryge stoffet inden der måles og klippes

Fremgangsmåde:

  1. Mål bogen op og læg yderligere stof til: + 8 cm i top og bund + 18 cm i siderne.
  2. Klip stoffet ud
  3. Find midten af stoffet, hvor ryggen af bogen skal ligge
  4. Fold siderne ind som vist på billedet. De skal foldes 2 gange. Nål fast og sæt en streg der kan syes efter. Sy de 4 steder.
  5. Klip løse tråde af og vend etuiet om.

Man kan nu gå i gang med at dekorere. Her er det vigtigt at minde om, man ikke skal dekorere hen over lommerne, så bogen ikke kan komme i, men holde lommen til side, når der syes der.

Efter en gennemgang havde de denne plakat at huske processen på.

Her er der tilføjet en “usynlig” kapitelsnor i bogen.

Som ekstraopgave kan man sy en notesbog: http://ideskyen.dk/syede-notesboeger/

Skriv et svar