Andet, Origami & Papir, Tysk

Foldebog: Das Haus

Vi arbejder pt. med Mein Zimmer og das Haus på 6.årgang. Eleverne har tillært sig møblernes og rummenes navne på tysk i et forløb. Som led i dette forløb, folder vi et hus, hvor eleverne tegner – inspireret af deres eget – et møbleret hus i en foldebog. Eleverne kan de fleste ord, men bruger ordbogen til at slå navnene op og til at tjekke ordets køn.

Materialer:

Hvidt papir. Her er der brugt A4 papir.

Blyanter og farveblyanter eller tusser.

Vejledning for foldning:

Fold papiret på midten
Lav et mærke, så du ved, hvor midten er
Fold siderne ind mod midten – begge sider skal foldes ind
Åbn sidste foldning og fold toppen ned, så det danner et tag
Gentag på den anden side. Huset er nu færdigt.

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg folder huse med børn. 🙂

Skriv et svar