Håndarbejde, Sy

Pung med lynlås DIY

Pung med lynlås DIY

Her er endnu et lynprojekt med masser af gode formål!
Lidt stofrester og en lynlås – så er vi klar!
Materialer:
1 x lynlås 20 cm
Bomuldsstof:
2 x front: 15 x 23 cm 

2 x foer: 15 x 23 cm

Der er syet med 1 cm sømrum!

 Fremgangsmåde:  
1. Klip front og foer 15 x 23 cm.
Jeg havde kun en lynlås på 25 cm, men den kan tilpasses i længden. Så længe den er lang nok!
2. Placer frontstoffet med forsiden opad, dernæst lynlåsen nedad (front mod front) og sidst foret med forsiden nedad. Fastgør de 3 lag med nåle eller stofklemmer. Så på symaskinen med lynlåsfod forholdvis tæt op ad lynlåsen. Pres.
Forside og lynlås

 

Forside, lynlås og foer

 

Syet og presset

3. Så er den den anden side. Samme arbejdsgang: Frontstoffet med forsiden opad, lynlåsen front nedad (front mod front) og sidst foret med forsiden nedad. Fastgør de 3 lag med nåle eller stofklemmer. Så på symaskinen med lynlåsfod og pres.

4. Nu skal pungens kant syes sammen. VIGTIGT: Først skal du åbne lynlåsen halvt op.
Bred stoffet ud og placer frontstoffet og foerstoffet front mod front og klem/nål det sammen. Jeg har markeret mit vendehul med 2 nåle.

5. Sy hvor vendehullet starter og rundt. Når du kommer til lynlåsen skal tempoet sættes ned. Måske skal der kun bruges håndhjulet på siden af symaskinen for at nålen ikke skal knække!

6. Klip de 4 (og i mit tilfælde det overskydende lynlås)

7. Vend pungen gennem vendehullet og “prik” hjørnerne ud med en blyant eller hvad du lige har ved hånden.

8. Fold sømrummet ind og sy vendehullet til.

9. Nu skal pungen bare vendes og evt. have et hurtigt pres med strygejernet. Færdigt arbejde!

Og så er det altid en god gave…

 

Skriv et svar