Hæklede kort – DIY
Lav disse fine hæklede kort til uroer, ophæng til troldgrenene, til- og fra kort.
De kan printes med motiver eller klippes af flot mønsterpapir i ønskede former; f.eks. Hjerter, dyr, bogstaver, æg….
Materialer:
Papir
Karton
Lim
Saks
Hæklenål
Garn
Hultang
Fremgangsmåde:
1. Print eller tegn dit ønskede motiv på karton, hvis dette er muligt, ellers kan man lime det på karton, for at forstærke kortet. Mine er dekorationspapir (som bagside) limet på karton og på forsiden er der limet forskellige udprint.
2. Klip figurerne ud. Husk af der skal være ca 1 cm kant rundt til at klippe huller i.
3. Klip huller rundt på kortet med den afstand, du synes er passende. Her er afstanden omkring 1,5 cm. Pas godt på at kortet ikke krøller!
4. Så skal der hækles! Her er der lidt muligheder:
A: hækl 3 fastmasker i hvert hul (så vil de blive magen til mine)
B: hækl 1 fastmaske, 1 luftmaske osv.
C: hækl 1 fastmaske, 1 halvstangmaske, 1 stangmaske, 1 halvstandmadke, en fastmaske (så får du små bølger rundt)
D: hækl 1-3 stangmasker i hvert hul – 1 luftmaske mellem hvert hul. Afstand
Tip:
Er der skarpe sving skal der måske kun hækles 1-2 masker i hullet. Eller er det en stor bue, kan det være, at der skal hækles 3-5 masker for at dækken den brede bue. Man kan også hækle stangmasker i stedet.
5. Forbind arbejdet med en kædemaske og luk af.
[…] Se hvordan du hækler kort her: Hæklede kort […]