Disse dinosaurer er lavet af elever på 5. årgang. De vil helt sikkert også være sjove at lave hjemme og de er super sjove og dekorative.
Jeg havde forud for timen indsamlet papkasser og fundet billeder af forskellige dinosaurer set fra siden og printet dem til inspiration. Man kan med fordel finde billeder på Pinterest – søg evt. “dinosaur cardboard”
Eleverne har lavet et dyr hver.
Materialer:
Papkasser /gerne i tykt pap
Papir
Blyant
Knive + underlag
Sakse
Gode redskaber at have ved hånden: hultang, limpistol, sort tusch, bonzaitråd, malertape
Evt. Maling
Fremgangsmåde:
1. Find eller tegn et billede af dinosauren set fra siden. Der skal tegnes selve kroppen – benene tilføjes senere.
2. Monter tegningen på pap og skær ud.
3. Tegn en skabelon til, hvor store ben det skal have på papir. Når de har en passende størrelse, skæres også disse ud. Benene monteres ved at skære en rille:
4. Skær pigge eller tænder ud monter med at skære en rille
5. Er dinosauren plantet med “kun” 2 ben på jorden, kan man med fordel bruge bonzaitråd til at forme benene. Klip/skær 2 sæt ben og placer bonzaitråd mellem de to lag.
Når eleverne er færdige, kan de lave træer, buske eller et dyr mere. Flere synes, det var sjovt at lave en unge eller mor.
Man kan med stor fordel male efterfølgene med akrylmaling.
God fornøjelse!
[…] Se materialelisten og fremgangsmåden HER […]