Andet, Origami & Papir

Efterårsblade

Her i efterårsferien kan det være dejligt med nogle efterårsprojekter sammen med børnene. Et af disse projekter kunne være at farvelægge disse blade enten med farveblyanter, tuscher eller maling.

Akvarelmalede blade:

Her har vi forsøgt os at male bladene med akvarelmaling og hængt dem op. Man kunne evt. pynte grenen med lyskæde.

Materialer:

Skabelon: Blade

Akvarelmaling og pensel

Kniv og underlag

Gren

Tråd

 

Fremgangsmåde:

1.Print skabelonen ud på tykt karton/akvarelpapir, eller klip skabelonerne ud og tegn dem over på papiret.

2. Start med at ridse bladets årer med en strikkepind. Mal dernæst bladene med akvarelmaling.   

3. Når malingen er tør skæres bladene ud. Sæt snor i og hæng dem op.

TIP: Gå på opdagelse i efteråret og saml de nedfaldne blade og læg dem i pres. Når bladene er tørre, kan de bruges på samme måde til ophæng.

 

Skriv et svar