Andet, Sy

Rangle – GIRAF

Materialer

Skabelon PDF: Baby – Girafrangle

Bomuldsstof

Forskellige bånd

Øjne – evt. perler eller sikkerhedsøjne

Evt. en rasleboks eller lign.

Fremgangsmåde


1. Prøv dig frem med farvesammensætninger på bånd og stof


2. Print skabelonen ud og klip stoffet dobbelt (ret mod ret) inkl 1 cm sømrum


3. Klip bånd ud i forskellige længder 2,5-3,5 cm. Fold båndene vrang mod vrang (hvis der er motiver eller en ret side, skal de altså vende fremad ) Sådan foldes båndene:

1: Forkert

2: Rigtigt

Jeg bruger imellem 10-12 stykker pr. giraf. (Man kan sagtens genbruge farverne – alle behøver ikke være forskellige)


4. Sæt båndene fast på giraffens ryg

Tjek evt. om du er tilfreds med længden og om båndene vender rigtigt.

5. Nål eller klem resten af arbejdet sammen, så stoffet ikke skrider under syningen.

Nålene indikerer vendehullet (start og stop)

6. Sy giraffen (pånær vendehullet) og sy med 1 cm sømrum.

Ved skarpe sving er det en fordel at løfte trykfoden nogle gange (husk at lade nålen være nede, når foden løftes).

 

Når man kommer til båndene, sænkes farten! Afmonter klemmerne én for én og hjælper båndene igennem symaskinen.

7. VIGTIGT: Klip hakker i kurverne, for at arbejdet ikke skal folde, når det bliver vendt.

8. Vend arbejdet og fyld giraffen (indsæt evt. en rasleboks)

9. Sy vendehullet til med usynlige sting. 

10. Placer øjnene og sy dem godt fast. Man skal være HELT sikker på, at de ikke ryger af!

Et Voilá! Et styks babyrangle – klar til at blive nærstuderet af en baby 🙂

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar