Lav disse små geometriske skåle i papir, og brug dem til f.eks. til opbevaring af smykker eller nips.
Materialer:
Mønster ( papirskål ideskyen.dk )
Papir med mønster eller farver
Lim
Evt. washi tape
Fremgangsmåde:
- Start med at printe mønstret fra materialelisten. Hvis du vil have mønster på ydresiden af din skål, som på billedet, skal du sørge for at printe på bagsiden af papiret. Print også en på farvet papir (eller hvad du vil have på indersiden af sin skål).
- Klip figuren ud på mønstersiden og fold langs stregerne. den ene skal have stregerne “indad” og den anden skal have dem “udad”, så fold dem hver sin vej (se billede)
3. Nu skal de samles. Start med at samle og lime den inderste skål. Der skal lim på de grå trekanter. Derefter samles den yderste, men vent dog med at samle den sidste del, så den stadig har en lille åbning, så er det nemlig nemmere at få den inderste skål ind på plads. Kom lidt lim på ydersiden af den inderste skål, og sæt skålene sammen og lim den sidste trekant til.
4. Du kan sagtens stoppe her, men vil du gerne have en lidt pænere finish, kan du klippe kanten til og sætte washi tape rundt på kanten.
Hvis du gerne vil lave et sæt i forskellige størrelser, kan man evt. printe i en anden skalering (eks. 80%) og lade dem stå sammen og se fine ud.
God fornøjelse 🙂