Andet, Sy

Shorts str. 86-110

Her et par hurtige lækre sommershorts til børnene. De er super lette at lave og det går lynenes hurtigt på en overlocker!

Materialer:

Mønster: Shorts – Str. 86-110

Stof (jersey, isoli, denim, lærreds, mm.)

Elastik (1,5-2 cm)

Husk:

Husk at sy med 1 cm sømrum og pres arbejdet løbende for et pænere resultat!

Elastiklængder:

Str. 86: ca. 49 cm

Str. 92: ca. 50 cm

Str. 98: ca. 51 cm

Str 104: ca. 52 cm

Str 110: ca. 53-54 cm

*For optimal pasform kan man måle omkring livet først, da der kan være stor forskel på de små 😊*

Fremgangsmåde:

  1. Download og print mønsteret (vælg under “Tilpasning af sidestørrelse og sidehåndtering”: Plakat)
  2. Tape mønsteret sammen og klip den passende

3. Læg stoffet dobbelt – ret mod ret og tilføj 1 cm sømrum.

4. Clips eller nål stoffet sammen og sy skridtsømmen på overlocker. 

5. Sy dernæst bensømmet – husk at nål arbejdet så skridtsømmene ligger ud for hinanden.

6. Klip en elastik (se størrelseoversigten ovenfor) og sy den sammen til en ring. 

7. Inddel elastikken i 4 ligestore dele – så en nål eller en streg til at markere. Markeringerne skal ligge ud for skridtsømmet og midtfor hoften.

 

 

8. Overlock elastikken fast. Husk at stræk elastikken undervejs, så den bliver fordelt jævnt. 

9. Fold elastikken ind så den ligger på vrangsiden og clips eller nål den fast. Sy elastikken fast på symaskinen – husk igen at strække stoffet + elastikken undervejs.

Tip: Jeg har indsat et stykke foldet skråbånd bag i buksen, så det er let at orientere sig, hvad der er for og bag og bag i buksen.

10. Det er nu tid af ordne oplægningen af buksebenet. Fold stoffet 1 cm ind og fold igen 1 cm. På den måde får man et pænere slutresultat.

Sy buksebenene på symaskinen.

Tip: Du kan lave længere shorts ved at forlænge buksebenene før klipning.

Skriv et svar