Billedkunst

Fugle i forskellige nuancer

I forlængelse af emnet farvelære, har vi lavet disse farverige fugle. Eleverne skal bruge deres nytilegnede viden om farverne og nuancer. Du kan hente hæfterne her: Farvelære – hæfter klar til print

Tidsforbrug:

3-4 lektioner.

Materialer:

Diashow om forløbet: Fugle – farvelære

Caran D’ache

Temperamaling

Lim

Papir

Søg på google efter “silhuet + fugl” og print fuglen på A3 papir. (eller lad eleverne tegne deres egne fugle)

1. lektion:

Eleverne skal blande og male papir i forskellige nuancer, der senere skal bruges til fjer. Hver elev skal blande 3 farver i 5 forskellige nuancer. Vælg mellem: rød, blå, gul, orange, grøn, lilla.

Materialer til timen:

A4 papir (hvid)

Vandfarve (blokke), pensel og vand.

Underlag – aviser

Når papiret et malet, skal det lægges til tørre et sted til næste gang.

 

2. lektion:

Print silhuetten eller et billede af en fugl på A3 papir. På det udleverede papir, skal eleverne tegne BAGGRUNDEN til fuglen med Caran d’Ache.

Tegn en gren, en skov, en strand…

Baggrunden skal være sløret. Er der noget i forgrunden eller en gren, som fuglen sidder på, skal det være mere tydeligt.

Materialer:

Udleveret papir med fugl – A3

Caran d’Ache kridt

3.-4. lektion:

Find papirerne frem, som der blev malet i 1. time, og læg dem i en fælles pulje. Her kan eleverne vælge de nuancer og farver, som fuglen skal indeholde. Husk at snakke om vigtigheden af nuancer.

Riv derefter papir i strimler, og lim dem på nedefra. (start ved halen). Fjerene må gerne ”stritte” i enden, som de ville gøre på en rigtig fugl.

Pynt til sidst fuglen med øjne og næb.

Skriv navn nederst i højre hjørne.

Materialer:

Papir A3 – fortsat

Lim

Papir i forskellige farver (der må hentes sort og hvidt papir)

 

Skriv et svar